Strategisk og operationel HR Partner

Jeg kan hjælpe jer med at sikre en ensartet måde at udvikle organisationen, jeres ledere og medarbejdere igennem konkrete HR-værktøjer, -processer, politikker og hands-on hjælp til ledere så de rustes til at tackle forskellige udfordrende situationer.

Gode HR processer skaber grobund for bæredygtig ledelse, der giver trivsel og bedre resultater

Som mangeårig leder i internationale virksomheder, kender jeg til de mange komplekse udfordringer og situationer, en leder kan befinde sig i. Jeg betragter ledelse som en selvstændig disciplin, der skal trænes og udvikles. At blive en god leder kræver selvindsigt, nysgerrighed, empati og mod.

At skabe en virksomhed fuld af gode ledere kræver velgennemtænkte rammer, strukturer, værdier og ikke mindst støttende processer og værktøjer.

Jeg kan hjælpe med alt fra Medarbejderhåndbogen til design af jeres HR-processer samt hjælpe lederne igennem forhandlinger og de svære samtaler.

Der er en naturlig sammenhæng mellem HR og virksomhedens persondata. Jeg sikrer, at din organisation overholder alle relevante databeskyttelsesbestemmelser for at beskytte dine kunders og medarbejderes data.

Jeg kan sætte jer op med en løsning, der giver jer overblik over jeres virksomheds data samt de konkrete handlinger, I skal foretage for at kunne leve op til GDPR-lovgivningen. Dét overblik, som jeg hjælper jer med, sikrer både, at I har en systematik med jeres GDPR-håndtering nu og her, men også at I løbende får ajourført relevante dokumenter. Jeg arbejder systematisk på projektet sammen med jeres organisation, og jeg sikrer, at jeres GDPR-ansvarlige får guidance til den efterfølgende vedligeholdelse af jeres overblik og politikker.

Min erfaring fra andre virksomheder

  • TracInnovations A/S

    Hos scale-up virksomheden TracInnovations var der en opgave i at sikre overholdelse af persondata forordningen. I et lille team fik vi beskrevet alle data- og IT-sikkerhedspolitikker, vi fik lavet GDPR procesbeskrivelser og -templates, underskrevne Data Processing Aftaler (DPA) med virksomhedens databehandlere. Kort sagt hele GDPR Governance kom på plads.

  • Qmed Consulting A/S

    Hos CRO virksomheden Qmed skulle både GDPR Governance beskrives, der skulle udarbejdes træningsmateriale og indhentes underskrevne DPA med både databehandlere og data-ejere. Det store arbejde lå i denne opgave i at få tilvejebragt underskrevne DPA i alle de mange kliniske projekter, hvor Qmed var databehandler for en medicinsk virksomhed. Afslutningsvist blev der udarbejdet et årshjul og oversigter, så Qmed selv løbende kan sikre overholdelse af GDPR.

  • Qmed Consulting A/S

    Hos Qmed fik jeg HR Partner opgaver, bade strategiske og operationelle. Således var det alt fra drøftelse af organisationsændringer til beskrivelse af HR-processer som fx Onboarding, støtte og værktøjer til lederne i fbm ’den svære samtale’ og opsigelser til opdatering af Medarbejderhåndbogen.

  • ”Det er en stor fornøjelse og lærerigt at arbejde sammen med Agnes. Agnes indgår i vores daglige arbejde med at optimere interne processer samt deltager i organisations- og den strategiske udvikling. Det er en stor hjælp i den daglige ledelse at få support til eksekveringen. Agnes har en bred ledelseserfaring og værktøjskasse med metoder, der let kan anvendes til at styrke organisationen og den overordnede strategi. Derudover er Agnes en dygtig kommunikator og kan formidle vanskelige budskaber individuelt og i plenum.”

    - Helene Quie, CEO, Qmed Consulting A/S -

Vil du høre mere?

Agnes Friese Skov

Agnes Friese Skov

For de fleste ledere gælder det, at det er deres faglige kompetencer og resultatskabelse, der har resulteret i en forfremmelse af dem til leder. At blive en god og afholdt leder, der kan opnå følgeskab og facilitere et sundt og innovativt miljø kræver mange ting.

Lederen skal både besidde og vedvarende træne sine evner indenfor Følelsesmæssig Intelligens (EQ). De fem afgørende er: selvbevidsthed, selvregulering, selvmotivation, empati og sociale kompetencer.

Det kræver mod at se indad og arbejde med sig selv.


Læs mere

PODCAST

Fremtidens Ledelse

Løser vilde problemer i stærke fællesskaber

I denne podcast serie dykker Agnes Friese Skov og Kirsten Nielsen ned i brandvarme ledelsesemner sammen med aktuelle gæster, som allerede har haft modet til at springe ud arbejdet med disse ledelsesmæssige udfordrende temaer.

Vi dykker ned i nogle af de mest presserende emner, vi står overfor i en hastigt omskiftelig verden.