Balcony time – mødet med dig selv
Jeg har i denne uge indarbejdet den feedback, jeg har fået fra testlæserne til min kommende bog. Lige nu er jeg kommet til kapitlet om møder, og her indgår balcony time - noget, jeg tror at mange mindre virksomheders direktører har svært ved at afsætte nok af til dem selv.
Balcony time er et begreb, der ofte bruges i ledelse og personlig udvikling, og det stammer fra Ronald Heifetz og Marty Linsky, som har skrevet om adaptivt lederskab.
Enhver leder har brug for tid til refleksion. Tid til at overveje status, fremdrift, næste skridt. Tid til at planlægge, og tid til at tænke over input, ideer og feedback🤓
Midt i en travl hverdag kan det være kaotisk, ting er presserende, og det kan være svært at få og skabe sig overblik🤯
Balcony time betyder, at du træder væk og går 'op på balkonen' for at få overblik over, hvad der sker i virksomheden. Det handler ikke om fysisk afstand, men om at få et mentalt og strategisk perspektiv🎯
En leder, der f.eks. oplever konflikter i sit team, kan bruge balcony time til at træde mentalt væk fra hverdagen og tænke:
- Er der mønstre i konflikt-kommunikationen?
- Er der underliggende spændinger, jeg ikke har set?
- Hvordan påvirker min egen adfærd situationen?
Balcony time er en nødvendig refleksionsøvelse for alle ledere at have. Er du uvant med øvelsen, kan du lade dig inspirere af spørgsmålene i tekstboksen.
Involver evt. en lederkollega i dine tanker, hvis det styrker dig at få sparring på det, du er kommet frem til.