Krav om bæredygtig ledelse er kommet for at blive
Vi står ved indgangen til en grønnere fremtid, og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har nu muligheden for at tage de første skridt ind i det bæredygtige univers. Forestil dig, at din virksomhed ikke kun opfylder de lovgivningsmæssige krav, men også drager fordel af en strategisk beslutning om at omfavne bæredygtig ledelse. Hvad hvis denne rejse ikke kun var et krav, men også en nøgle til at forbedre omdømmet, tiltrække investorer og skabe en mere effektiv og konkurrencedygtig virksomhed? Lad os udforske, hvorfor det er værd at tage springet ind i bæredygtigheden allerede nu.
Lad os se på den bæredygtige lovgivning først
I løbet af de seneste år har EU-Kommissionen arbejdet på og vedtaget en række forordninger relateret til ESG (Environmental, Social and Governance), herunder CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). CSRD indfører nye krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet skal være indarbejdet i dansk lovgivning i sommeren 2024.
Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder i EU rapporterer om deres bæredygtighed på en pålidelig og ensartet måde.
Figur 1. EU ønsker fokus på sammenlignelighed, proportionalitet og samspil mellem krav.
Det skal bl.a. være med til at sikre, at investeringer og kapital i højere grad går til de mest bæredygtige virksomheder. Det skal også modvirke green-washing, da der i stigende grad stilles krav til, at virksomhederne kan dokumentere deres arbejde med bæredygtighed.
Disse tiltag er et led i EU-Kommissionens Green Deal - en plan for, hvordan EU skal blive det første kontinent, der når Net Zero i overensstemmelse med Paris Aftalen, og for hvordan EU skal nå FN’s verdensmål samt blive en moderne, ressource-efficient og konkurrencedygtig økonomi.
I 2025 bliver de første årsrapporter, der indeholder oplysningskrav og datapunkter offentliggjort. Det betyder altså, at virksomheder, der bliver omfattet af CSRD fra 1. januar 2024 hurtigst muligt skal i gang med at forberede sig på at indsamle og sikre valide ESG-data.
Nedenfor kan du se, hvordan forskellige størrelse virksomheder løbende vil blive omfattet af CSRD over de kommende år:
I 2025 skal børsnoterede virksomheder i EU med mere end 500 ansatte indberette for regnskabsåret 2024.
I 2026 skal øvrige store børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte indberette for regnskabsåret 2025.
I 2027 skal børsnoterede SMV'er indberette for regnskabsåret 2026.
I 2029 skal ikke europæiske selskaber med en nettoomsætning på over 150 mio. EUR og med mindst ét datterselskab eller én filial i EU, indberette for regnskabsåret 2028.
En omfattende forandringsledelsesøvelse
EU’s Direktiv CSRD vil fundamentalt ændre virksomheders ESG-rapportering. Med de i alt 80 oplysningskrav og 800 datapunkter, bliver kravene til bæredygtighedsrapportering langt højere, end det nuværende direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD). De berørte virksomheder skal fremadrettet rapportere i overensstemmelse med de nye krav og dermed offentliggøre langt mere omfattende oplysninger om bæredygtighed, understøttet af mål og datapunkter, end de tidligere har været vant til.
Ud over at følge deres resultater relateret til klimaforandringer, cirkulær økonomi og forurening skal virksomhederne være gennemsigtige med hensyn til, hvordan de håndterer tab af biodiversitet og reduktioner i ressource- og vandforbrug. Også sociale hensyn som f.eks. behandlingen af medarbejdere i virksomhedens egen organisation, og i øvrigt i hele værdikæden, bliver et rapporteringspligtigt område med CSRD.
Oplysninger vedrørende politikker for forretningsadfærd, herunder forebyggelse af korruption og bestikkelse, forvaltning af leverandørforbindelser, lobbyvirksomhed og betalingspraksis, er også omfattet. Dette er en udvidelse af både rækken af indikatorer, som virksomhederne skal rapportere om og af den dybde af oplysninger, der kræves, idet der er behov for langt større gennemsigtighed i hele værdikæden.
Et af CSRD's centrale formål er at sikre, at ESG-rapportering bliver mere datadrevet og får et større fokus i virksomhedernes årsrapporter. Mange virksomheder rapporterer allerede om deres bæredygtighedspræstationer bl.a. efter reglerne i Årsregnskabsloven.
For at være i stand til at overholde rapporteringskravene i CSRD, skal virksomhederne etablere processer til at indsamle ESG-data, evaluere ESG-præstationer og rapportere på en hensigtsmæssig, effektiv og valid måde, der muliggør, at revisor kan afgive en review-erklæring på rapporteringen.
I takt med at virksomhedernes bæredygtighedspræstationer er genstand for stigende opmærksomhed, bliver ESG-rapportering en strategisk vigtig prioritet for bestyrelserne at holde øje med. Selvom små og mellemstore virksomheder har nogle få år, før deres første årsrapport, der skal indeholde oplysningskrav og datapunkter jf. CSRD, er det vigtigt at være forberedt.
Figur 2. Den trinvise accept af en nødvendig forandring. Det er din ledelse, der afgør hvor bæredygtig din virksomhed bliver.
Lyder det dyrt og besværligt ? Ja måske, men effektiv ESG-rapportering sker ikke fra den ene dag til den anden, og kravet om bæredygtig ledelse er kommet for at blive. Virksomheder, der prioriterer bæredygtig ledelse, vil være bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer. Og bæredygtig ledelse kan meget hurtigt blive en konkurrenceparameter forstået på den måde, at det styrker virksomhedens omdømme og tiltrækker investorer, kunder og talentfulde medarbejdere, der identificerer sig med værdier om at arbejde for et mere retfærdigt og inkluderende samfund og et sundere og bæredygtigt miljø.
En yderligere fordel er, at bæredygtig ledelse også handler om effektiv ressource forvaltning. Virksomheder, der fokuserer på bæredygtighed, kan reducere spild, skære omkostninger og øge produktiviteten.
Hvordan implementerer man bæredygtig ledelse ?
For en SMV kan det virke uoverskueligt, hvordan man skal tage hul på ESG-arbejdet. Den gode nyhed er, at der netop er nogle år til en lovpligtig rapportering, så man kan starte pragmatisk og i det små.
Min tilgang til ESG-arbejdet er altid, at starte med at identificere, hvad man som virksomhed allerede gør og lade det være en baseline. Man kan relativt nemt finde et CO2-aftryk for medarbejdernes transport til/fra arbejdet, ligesom administrationen lynhurtigt kan finde tal på antal mænd/kvinder på forskellige niveauer, ældre/unge, hvor mange penge der bruges på efteruddannelse, hvor mange sygedage virksomheden har registreret pr år, om virksomheden har senior og/eller stress politiker bare for at nævne nogle få ting.
En god ide er at etablerer en lille projektgruppe, der inkluderer udvalgte medarbejdere. Det er min erfaring at ved brainstorminger er det ikke svært at få ideer til målsætninger om, hvordan virksomheden kan forbedre sig efter at baseline er etableret.
Det er naturligvis ledelsen, der afgør hvilke aktiviteter, hvilken økonomi og hvor hurtigt, der skal gås frem, men følgende ting kan være gode at etablere:
Fastsættelse af mål: Start med at fastsætte klare og målbare bæredygtighedsmål for virksomhedens næste år. Dette kan omfatte reduktion af CO2-udledning, fremme mangfoldighed og inklusion i arbejdsstyrken, indgåelse i en cirkulærøkonomi eller brug af bæredygtige råvarer.
Etablering af en styringsstruktur som ledes af bestyrelsen: Bæredygtighed skal integreres i virksomhedens kerneforretningsstrategi. Dette betyder, at det ikke blot er en sideaktivitet, men en integreret del af beslutningsprocessen.
Måling og rapportering: Implementer systemer til at måle og rapportere fremskridt i retning af bæredygtighedsmålene. Gennemsigtighed er afgørende for at opretholde tilliden hos interessenterne.
Samarbejde og partnerskaber: Arbejd sammen med interessenter som leverandører, kunder og andre virksomheder for at styrke virksomhedens bæredygtige indvirkning. Indfør en due diligence proces på tværs af hele værdikæden.
Uddannelse og bevidstgørelse: Sørg for, at medarbejdere og ledelse er opmærksomme på bæredygtighedsprincipper og deres rolle i at opfylde målene.
Kontinuerlig forbedring: Bæredygtig ledelse er en rejse, ikke en destination. Konstant evaluering og forbedring er nøglen til at opretholde bæredygtige praksisser.
For mange virksomheder er det første på bæredygtighedsagendaen ofte de miljømæssige aspekter ifht den grønne omstilling. Når man er klar til næste modenhedstrin, kan man tage fat på integrering af sociale aspekter i ledelsesstrukturen, diversitet og inklusion i arbejdsstyrken samt stresshåndtering og medarbejdertrivsel.
Opsummering
Bæredygtig ledelse er en nøglekomponent i at opfylde FN's Verdensmål og efterleve ESG-lovgivningen og det kommende EU-direktiv CSRD. Det handler om at drive virksomhed på en måde, der tager hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer, hvilket indebærer at tage ansvar for de konsekvenser, virksomhedens aktiviteter har på samfundet og vores planet. Virksomheder, der satser på langsigtet trivsel og vækst, skal integrere nye retningslinjer i deres strategi, rapportering og praksis. Bæredygtig ledelse handler om at bidrage til en mere social retfærdig, miljømæssig bæredygtig og inkluderende verden SAMTIDIG med skabelse af økonomisk vækst. De sociale aspekter indebærer at skabe en organisation, hvor medarbejdernes velvære, diversitet og inklusion er i fokus. Bæredygtig ledelse handler også om at hjælpe medarbejdere med at håndtere stress og fremme en sund arbejds-/livsbalance. Virksomheder, der inkorporerer disse elementer i deres ledelsespraksis, er bedre rustet til at opnå succes på lang sigt.
Det er tid til at gå i gang nu. Selvom SMV’er har nogle år endnu førend de lovpligtigt skal rapportere jf CSRD, så kan de meget vel blive mødt af krav fra kunder, investorer og medarbejdere. Den gode nyhed er, at de kan nå at starte ESG aktiviteter op på en pragmatisk måde, som kan tilføre ny positiv energi i organisationen, og opmærksomheden kan brede sig via medarbejdere, der udvælges til at være en del af projektgruppen.